Om

CSFOTO | Camilla Simonsen

csfoto.dk er blevet til på baggrund af en lang interesse for fotografering og bør frem for alt ses som en hyldest til fotografiet. Som barn fik jeg et meget gammelt kamera. Jeg var meget fascineret af muligheden for at fange og fastholde øjeblikke i livet. Fotografi har altid spillet en væsentlig rolle i mit liv. Min mor har været en flittig amatørfotograf det meste af sit liv og har givet den lidenskab videre til mig.

Med alderen har jeg indset, at jeg ikke længere kan sætte min lid til min hukommelse. Hvad jeg troede, jeg  aldrig ville glemme, jeg har glemt. Jeg er virkelig glad for, at jeg har mine billeder til at hjælpe mig med at bevare mine erindringer. Den evige søgen efter det perfekte motiv bor sandsynligvis i enhver fotograf – og dermed også i mig. Glæden ved at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og få motivet med hjem er svær at beskrive.

csfoto.dk er en webshop med specielt udvalgte billeder med høj opløsning og udvidet brugsret for køberen. Der er næsten ingen begrænsninger og ingen slutdato.

Engelsk version: www.camilla-simonsen.com

Camilla Simonsen